LOCO DAY på Copenhagen Jazz Festival

Lille Vega, Vesterbro

Jazz Club Loco præsenterer i anledning af Copenhagen Jazz Festival: LOCO DAY

LØR 9/7 i Lille Vega kl. 20-04. Dørene åbner kl. 19

Entré 120 kr. + gebyr. Forsalg via Billetlugen
Jazz Club Loco er berømte og berygtede for at levere yderst dristige og kunstnerisk nyskabende programrækker under Copenhagen Jazz Festival, bl.a. på kulturskibet m/s Stubnitz. I år komprimerer Loco sit program til én dag - LOCO DAY - og leverer på én og samme aften en sand tornado af optrædende med både internationalt og lokalt tilsnit: Fra den japanske legende DJ KRUSH over albumaktuelle BADUN, neorockerne i THULEBASEN og den særligt sammensatte nordiske dynamit-kvintet FLUIDITY til den afsluttende manifestation med KRESTEN OSGOOD & HVAD ER KLOKKEN, der med prominente gæster som MARIA LAURETTE FRIIS, GÜNTER BABY SOMMER, PRINS NITRAM, ANDREW D’ANGELO og TEITUR vil fremmane den ultimative musikalske kærlighedserklæring.